|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Kritik: En P.D. James roman går man aldrig fejl af. Heller ikke denne. Dog er den ikke den bedste, jeg har læst, og det skyldes ikke at Adam Dalgliesh + nære medarbejdere er ved at falde af på den, men derimod bogens øvrige personer. På et tidspunkt tænke jeg: ”Har de der mistænkte overklassepersoner aldrig set en krimi på TV?” Jeg fik tanken, fordi hvis de havde, ville de kun kunne grine af sig selv, da deres optræden, deres replikker er som taget ud af en filmatiseret P.D. James roman! Okay, det lyder lidt kryptisk, men man må vel tage for givet, at en bogs personer ikke er fiktive i dens eget univers, men derimod lyslevende mennesker som ser film og læser bøger, og derfor ville vide, at deres tanker og samtaler om hvordan de kan holde sig uden for Inspektør Adam Dalgliesh’s søgelys, allerede er tænkt og talt uden at have bidraget til hensigten. Snare tværtimod! På trods og så videre, var jeg underholdt under læsningen, og derfor får den et fortjent firetal. |
|
|
|
|