- Resumé:
Det var søndag formiddag i en jysk landsbykirke. På vej ned fra altergangen begynder Gordon Bimpel at spjætte og danse i krampe. Et øjeblik efter er han død, dræbt af en forgiftet oblat. Hvem slog ham ihjel – og hvorfor? Opklaringen fører vidt omkring i tid og rum: fra to stridende levemåder i urtiden til nutidens Århus, hvor genpuljerne stadig kæmper. Fra Århus til Venedigs kanaler, hvor fiktion og virkelighed blandes med dødelig udgang. Fra forældre til børn, fra himmel til jord, fra motiv til forbrydelse og tilbage igen, indtil landsbykirken hin skæbnesvangre søndag formelig gløder af varme spor og spørgsmål om skyld og straf.
|