|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Kritik: Enten skal denne roman have topkarakter eller bundkarakter. 7 eller 1. Er det genial litteratur læseren er vidne til, eller er det noget makværk? Jeg er ikke i stand til at afgøre det, og er derfor landet på et tretal. Jeg kedede mig godt og grundigt gennem hele bogen. Peter Høeg har sin helt egen unikke stil. I hvert fald har jeg ikke læst en bog hvori stilen bare minder om Høgs. Al unødig snak og alle floskler er skrællet væk fra dialogerne. En kvinde kommer ind i en restaurant, sætter sig ved bordet hvor manden venter, og det første der bliver sagt er ikke ’Hej’, eller ’hvordan går det?’ men: ”Ved du hvordan jordskælv opstår?” Det er suverænt! Netop det at dialogerne er renset for al overflødig fedt, gør at jeg ikke kunne få mig selv til at dumpe bogen. Handlingen er svær at få hold på. Man skal være 100% koncentreret hele tiden, da tre ord midt i et afsnit, kan være et sceneskift. Pludselig sidder man og læser noget, som ikke siger en noget som helst, og må så bladre tilbage, for igen at komme ind på rette spor. Ofte hjælper det ikke at bladre tilbage, da det helt uforståelige endnu ikke er forklaret!! Faktisk bør man bladre frem for at finde meningen. Det gør man så i læsetempo, og pludselig flere sider senere, går det op for en, hvad det egentlig var man læste tidligere. At bogen på denne måde er svær at læse, har ikke haft negativ indflydelse på min bedømmelse. Tværtimod! |
|
|
|
|