Titel: Tankados kode
Originaltitel: Digital Fortress
Forfatter: Dan  Brown
Læst måned: December
Copyright: 1998
Læst år: 2006
Karakter: 5
Sider: 346
Resumé:
National Security Agency – USA’s mest magtfulde efterretningsagentur også kaldet NSA – er i besiddelse af supercomputere, som kan bryde selv de bedst krypterede koder. Men en dag dukker en kode op, som sætter NSA’s kodebrydere ud af spillet – og så begynder det at blive farligt. NSA’s dygtigste kryptograf, Susan Fletcher, bliver tilkaldt, og inden længe står det klart, at NSA holdes som gidsel – ikke af våben, men af en ubrydelige computerkode. Hvis koden ikke bliver brudt, vil den rykke tæppet væk under efterretningstjenesten og den nationale sikkerhed. Susan Fletcher er med ét viklet ind i et spind, hvor hun med livet som indsats og sit fædrelands sikkerhed på spil må forsøge at redde trådene ud.
Kritik:
Bogen er skrevet i 1998 og er ikke rigtig på højde med forfatterens senere bøger, bl.a. Da Vinci Mysteriet fra 2003. Men kan man acceptere plottet, og det kunne jeg, holder historien vand og man rives hurtig med af det hæsblæsende tempo, hvori handlingen forløber. Bøger hvori IT-teknologien spiller en fremtrædende rolle som her, er altid lidt problematisk idet de lynhurtigt forældes. Det gør dog ikke så meget i netop denne roman, da historien er fortalt så underholdende, at man glemmer at grine ad den oldnordiske teknologi!!