Genre: Krimi
   
Titel:
Skrig under vand
Originaltitel:
Skrig under vand
   
Forfatter: Jeanette Øbro Gerlow, Ole Tornbjerg Læst måned: Januar
   
Copyright: 2010 Læst år: 2011
   
Karakter: 3 Sider: 310
 
Resumé:
Profileringseksperten Katrine Wraa, der netop er vendt hjem til Danmark efter i en årrække at have arbejdet i England, får sin sag for, da hun på sin første arbejdsdag i den danske politietat bliver bedt om at assistere ved opklaringen af et brutalt mord på en yngre fødselslæge.
Ved første øjekast er der ikke meget, der tyder på, at lægen havde fjender, der ønskede ham død, men i løbet af efter-forskningen går det op for Katrine Wraa og hendes makker Jens Høgh, at der er flere, som nærede et dybtfølt had til ham. Men mens de to nærmer sig et gennembrud i efterforskningen, følger en iskold massemorder dem fra sidelinjen.
En morder, der er klar til at slå ihjel igen …
   
Kritik:
Det er som om alle krimi-klichéer er samlet i denne bog: Politimanden med den vanskelige teenagedatter. Har man ikke ligesom set den før! Den brovtende ældre efterforsker som i egne øjne er afdelingens bedste mand, og som karrieremæssigt for længst er gået i stå, er selvfølgelig også med. Havde den så bare været spændende, var det nok til at bære over med, men handlingen er forudsigelig. Allerede på side 20 er man ret sikker på, hvem morderen er, og så skal resten bare overstås. Man slipper heller ikke for ubehjælpsom skrevet romantik mellem de to hovedpersoner.
Man krummer tær!