Genre: Drama	Karakter: 7	Sider: 171
Titel: Den evige ægtemand	Originaltitel: Vetjnyj muzj
Forfatter: Fjodor Dostojevskij	Originalsprog: Russisk
Originaludgave: 1870	Læst: Januar 2013
	Om forfatteren: http://en.wikipedia.org/wiki/Fyodor_Dostoyevsky
Resumé: Den evige ægtemand er fra 1870 og anses for en af Dostojevskijs mest velkomponerede romaner i sin logiske opbygning. Romanen behandler og analyserer forholdet mellem Don Juan-typen Veltjaninov og hanrejen (den evige ægtemand) Trusotskij i en spændingsmættet opbygning, hvor Trusotskij efter hustruens død opsøger Veltjaninov og konfronterer ham med en fjern fortid, hvor han kom i ægteparrets hjem som ven - eller havde han været mere end blot en ven? Som vanligt i Dostojevskijs romaner karakteriseres personerne gennem deres dialog og viser sig langt mere komplekse end de klichetyper, de repræsenterer, ligesom forholdet imellem dem til stadighed skifter fra underlegenhed til overlegenhed.
Kritik: Personkarakteristikken er fænomenal. Intet mindre! Dialogerne er så udsøgte og gennemtænkte, at det faktisk er det som ikke bliver sagt, der reageres og svares på. Fra første side er man straks fanget i Dostojevskijs verden, og man bliver der til allersidste side.