Titel: Natten til den fjerde november
Originaltitel: Natt til fjerde november
Forfatter: Karin  Fossum
Læst måned: Oktober
Copyright: 2003
Læst år: 2006
Karakter: 5
Sider: 226
Resumé:
Magnhild og Jon lever et velordnet liv i trygge omgivelser, indtil deres eneste datter, den syttenårige Jonna, pludselig forsvinder sporløst en nat i november. Ingen ved, om hun er blevet bortført og mishandlet eller stukket af. Panikken bliver til fortvivlelse. Har Magnhild været for dominerende og Jon for undvigende? Har Jonna ikke fået kærlighed og omsorg nok til at kunne klare livet? Ægteskabet slår dybe revner, efterhånden som tiden går og Jonna ikke vender tilbage. Men så sker der noget.
Kritik:
En god og stille roman, hvor man konfronteres med, hvor lidt man egentlig tænker over sine handlinger i hverdagen og deres konsekvenser. Kun en dramatisk hændelse, eller som i bogen hvor datteren forsvinder, kan få en til at vende blikket mod sig selv og stille spørgsmål. Bogen fortæller på glimrende vis hvor skrøbeligt livet er og hvor meget kaos der faktisk ligger lige under overfladen. Læsningen gjorde mig lidt klogere på mig selv, og jeg kan klart anbefale bogen.