- Resumé:
Juletravlheden er på sit højeste på et stort hotel i Reykjavik, som er fyldt med udenlandske turister, da politiet bliver tilkaldt. I et lille rum i kælderen har man fundet en af de ansatte – en midaldrende mand – som er blevet stukket ihjel. Manden har fungeret som en slags altmuligmand, bl.a. også som julemand, og han er netop iklædt julemandskostumet, da han bliver fundet. Erlendur, Elinborg og Sigurdur står med en sag, der tilsyneladende ikke har mange spor, som kan føre til en opklaring. Men ved at kulegrave ofrets eventyrlige, men også tragiske, barndom får opdagerteamet fat på nogle løfterige spor, som måske kan lede frem til forbryderen.
|