Titel: Marekors (5. bog i serien med Harry Hole)
Originaltitel: Marekors
Forfatter: Jo  Nesbø
Læst måned: Oktober
Copyright: 2003
Læst år: 2006
Karakter: 5
Sider: 430
Resumé:
En hedebølge har slået sig ned i Oslo. En kvinde bliver fundet dræbt i sin lejlighed. En af hendes fingre mangler. Kriminalbetjent Harry Hole får en sidste chance for at bevise, at han kan håndtere drikkevarer, temperament og personlige hævnmotiver. Og som om det ikke er nok men varmen; Harry er nødt til at samarbejde med kollegaen Tom Waaler, som Harry stadig mistænker for at have været indblandet i mordet på hans tidligere makker, Ellen Gjelten. Da en kvinde meldes savnet, og hendes finger kort efter dukker op hos politiet, begynder Harry at se nærmere på sagen og finder et mønster – et mønster, der tyder på, at morderen ikke er færdig med at dræbe.
Kritik:
Denne bog handler mest om Harry selv, hans alkoholisme og sjælekvaler. Som læser kommer man dybt ind i hans sind og får et indblik i den evige kamp, en alkoholiker kæmper hver dag mod giftens lokketoner. Plottet synes lidt ude på overdrevet. Man skal i hvert fald have en hvis mængde fantasi, for at kunne acceptere morderens bevæggrunde og i det hele taget hans modus operandi. Men forfatteren har igen fat i den lange ende, og fører med sikker hånd læseren gennem begivenhederne