Titel: Sorgenfri (4. bog i serien med Harry Hole)
Originaltitel: Sorgenfri
Forfatter: Jo  Nesbø
Læst måned: Oktober
Copyright: 2002
Læst år: 2006
Karakter: 5
Sider: 468
Resumé:
Det er efterår. I en bank i Oslos centrum får bankdirektøren 25 sekunder til at tømme hæveautomaten for kontanter. Han bruger 31. Bankrøveren viser seks fingre til overvågningskameraet og skyder en kvindelig bankassistent. Kriminalassistent Harry Hole vågner i sin lejlighed og har blackout. De seneste tolv timer er fuldstændig væk. Han ved, han har været til middag hos Anna, en gammel flamme, det er alt. Det bliver Hole, der sammen med den nyuddannede Beate Lønn skal tage sig af sagen om bankrøveren, der har fået tilnavnet Gårdslagteren. Lønn har et for en politiansat ikke uvæsentligt talent kaldet fysiform gyros, evnen til at genkende hvert eneste ansigt, man har set. Anna findes død i sin lejlighed, og alting tyder på , at hun begik selvmord den aften, Harry var til middag hos hende. Men der er noget, der ikke stemmer. Gårdslagteren slår til igen, og den eneste, som kan hjælpe politiet, er sigøjneren Raskol, en myteomspundet bankrøver, der sidder i fængsel efter at have meldt sig selv!
Kritik:
En supergod krimi! Jo Nesbø får det hele med: God personbeskrivelse, troværdig, realistisk handling og en stil som gør, at man har svært ved at slippe bogen. Man skal lige læse en side til! Hovedpersonen Harry er bare suveræn med alle hans fejl og mangler. Et virkeligt menneske her i fiktionens verden. Det er faktisk ikke en almindelighed.