Genre: Gyser Karakter: 3 Sider: 420
Titel:
Blod
(1. bog i Strain-trilogien)
Originaltitel:
The Strain
Forfatter: Chuck Hogen, Guillermo del Toro Originalsprog: Engelsk
Originaludgave: 2009 Lęst: April 2011 
  Om forfatteren:
http://en.wikipedia.org/wiki/Chuck_Hogan
Resumé:
En Boing 777 ankommer til JFK lufthavn i New York og er på vej over landingsbanen, da den pludselig stopper. Alle vinduesskodder er trukket ned. Alt lys er slukket. Al kommunikation med flyet tavs. Bortset fra et nødsignal som sendes ud til CDC – Center for forebyggelse af sygdomsspredning. Professor Goodweather, leder af en specialtrænet afdeling for biologiske trusler, modtager opkaldet og rykker ud til flyet. Hvad han møder ombord, får blodet til at isne i hans årer.
Kritik:
Jeg har i tidens løb læst flere vampyrromaner, bl.a. Anne Rice’ rigtige goder bøger. Denne skraber dog bunden.
I det romanunivers forfatteren skaber, skal der være en vis sammenhæng og logik, uanset groteskheden. Ellers er bogen bare ikke interessant. I det groteske vampyrunivers de to forfattere har skabt, er der meget lidt logik og troværdighed.
Et eksempel: Deres vampyr er i stand til at bevæge sig med noget der ligner lysets hastighed, men uanset hastighed og sugekraft, tager det dog nogen tid at tømme 200 flypassagerer for blod. Forfatterne lader deres hurtige vampyr gøre dette, uden at passagererne opdager det mindste. De bliver altså suget tomme for blod, alle på samme splitsekund…
Sproget er simpelt og fladt og dialogerne er ofte pinlige. Helten Eph er en papfigur uden liv, nærmest som om han allerede har været i vampyrens klør!
En vis underholdningsværdi har den dog, men jeg tvivler på, at jeg gider læse de næste to bøger i trilogien.