- Resumé:
Oslo er på den anden ende: USA’s nyvalgte præsident, Helen Lardahl Bentley, kommer på officielt besøg. Med sig bringer hun en mindre hær af livvagter og efterretningsfolk, men alligevel sker katastrofen: På selve nationaldagen, tidligt om morgenen, forsvinder præsidenten sporløst fra sit hotel. En international krise synes uundgåelig. FBI, CIA og det norske politi kommer øjeblikkeligt på kant med hinanden, for hvem har ansvaret for efterforskningen? Yngvar Stubø. afdelingsleder i Kriminalpolitiet og forbindelsesofficer, sidder som en lus mellem to negle. Og det bliver ikke bedre, da hans kone, Inger Johanne Vik, efter et skænderi forlader ham. I en lejlighed i Oslos rigeste kvarter sidder Hanne Wilhelmsen, tidligere kriminalkommissær, og følger med. Hun er lænket til en kørestol efter et skæbnesvangert skudopgør. Alligevel havner hun i begivenhedernes centrum, da Inger Johanne søger tilflugt hos hende, og da hendes hushjælp, den gamle luder Marry Olsen, gør en forbløffende opdagelse.
|
Kritik:
Hanne Wilhelmsen er med i denne bog, men er helt ukendelig. Hun sidder i kørestol (hvilket jeg ikke husker at have læst noget om i de tidligere bøger…), har sagt sit job op, men har alligevel en afgørende betydning i denne roman. Den er spændende, er godt fortalt, men man sidder og savne den gode gamle Hanne! |