Titel: Boo'ya Moon
Originaltitel: Lisey's story
Forfatter: Stephen  King
Læst måned: Juni
Copyright: 2006
Læst år: 2007
Karakter: 5
Sider: 553
Resumé:
Lisey Landon er enke efter bestsellerforfatteren Scott Landon, der gennem hele sit liv var reddet af dæmoner, og som mente, at han ville befinde sig på en galeanstalt, hvis han ikke skrev romaner. Efter Scotts død beslutter Lisey sig for at rydde op i hans arbejdsværelse, men mens hun gør dette, overvældes hun af minderne om parrets 25 år lange ægteskab, der var præget af så dyb en fortrolighed, at det til tider var skræmmende. Lisey konfronteres med Scotts plagede sind, hans traumatiske opvækst og ikke mindst den verden, som han jævnligt besøgte: Boo’ya Moon. En verden, som kunne æde ham levende eller give ham den inspiration, som var hans livsnerve. Lisey tvinges til at se sin mands dæmoner i øjnene, og hun begiver sig ud på en næsten skæbnesvanger rejse i det mørke, som Scott levede i.
Kritik:
En af Kings bedre bøger. Dog blev jeg hurtigt irriteret på Lisey Landon, som ikke kan tænke en selvstændig tanke. Selv efter hendes mand Scotts død, dominerer han alle hendes handlinger og tanker. King skriver i et efterord, at det absolut ikke er hans kone der har dannet model for figuren Lisey Landon. Det må man da håbe er rigtigt… På trods af denne irritation fandt jeg bogen meget underholdene, og blev glad over at se, at Stephen Kings forfatterskab ikke endnu er afgået ved døden. De sidste udgivelser fra hans hånd har været en skuffelse, men denne roman viser at han kan endnu!