Titel: Hitlers fred
Originaltitel: Hitler's Peace
Forfatter: Philip  Kerr
Læst måned: December
Copyright: 2005
Læst år: 2006
Karakter: 5
Sider: 484
Resumé:
Efterår 1943. Siden Stalingrad har Hitler vidst, at Tyskland ikke kan vinde krigen, men en betingelsesløs overgivelse vil ruinere Tyskland. Fredsfølere, intriger, forhandlinger, kup – alle lurer på alle, og mange er parate til at sælge Hitler for at redde resterne af Riget. Den unge, amerikanske filosofprofessor, Willard Mayer, skal fungere som særlig udsending for Roosevelt ved en konference i Teheran, hvor De Tre Store – Churchill, Roosevelt og Stalin – skal fastlægge retningslinjerne for den kommende fred. Men i det spil, der i forvejen er meget svært gennemskueligt, komplicerer Mayers fortid tingene yderligere. Også den unge, intelligente SS-officer, Walter Schellenberg, forbereder sig til konferencen, men hans ide om planerne for Europa er ikke i overensstemmelse med De Tre Stores – og han er ikke bange for at tage alle midler i brug for at nå sit mål.
Kritik:
Jeg ved ikke rigtigt, om det er spændende at læse om et komplot mod Churchill, Roosevelt og Stalin. En plan om mord på disse tre. Når man jo ved, at planen aldrig vil lykkes. En forfatter har selvfølgelig frihed til at myrde hvem han vil, men vil man som forfatter tages seriøs, slår man altså ikke Churchill ihjel sådan uden videre! Som helhed er det dog alligevel en god roman, da det jo altid er interessant og spændende at komme med om bag kulisserne, når de store er på scenen. Også selv om det kun er i en bogskrivers fantasi.